I Gud, den Nådige, den Barmhjertiges, navn. Al pris tilkommer alene universets Skaber, perfektionens Designer og skønhedens Billedkunstner. Velsignelser og fred over Profeterne og Profeten over dem alle – Profeten Muhammad. Abrahams slægt og Profeten Muhammads familie og retskafne ledsagere. Lykønskninger til Profetens tilhængere og bedste ønsker om fred til hele menneskeheden.

(1-50/500)

”De egenskaber som ligger længst fra mine er: nærighed, uanstændighed og usømmelighed.”

”De mænd hvem Guds vrede har ramt hårdest er de spildagtige og fjendtligsindet.”

 ”Vær god mod de svage.”

”Elsker du at være godhjertet og at opnå hvad du ønsker? Vær god mod de forældreløse, kærtegn dem og mæt dem med din mad, og du vil opnå hvad du ønsker.”

”Frygt Gud og behandl alle dine børn retfærdigt som du ønsker at de vil være pligtopfyldende overfor dig.”

”Vogt dig for den troendes indsigt, da den troende ser ved hjælp af Guds lys, al pris til Gud, den Almægtige.”

”Undgå vrede!”

”Afhold dig fra vin, da vin er nøglen til al ondskab.”

”Afhold dig fra alle former for berusende midler.”

”Den højst elskede gerning hos Gud, den Almægtige, er den vedvarende gerning.”

”De mest elskværdige handlinger hos Gud, den Almægtige, er bespisning af en sulten person, betaling af en nødlidendes gæld eller fjernelsen af din næstes bekymring.”

”Den kæreste egenskab hos Gud, den Almægtige, er at holde sin tunge tilbage.”

”Elskværdig er den tale som er talt i sandhed.”

”Elskværdig er den mad som flest kan blive mættet ved.”

”Det hjem Gud, den Almægtige, elsker højst er hjemmet hvor en forældreløs bliver behandlet med godhed.”

”Den slave Gud, den Almægtige, elsker højest er den hjælpsomme, der tilgodeser alle Gud, den Almægtiges, rettigheder.”

”Vogt jer fra mistroiske personer.”

”Den mest målbevidste person er den bedste til at undertrykke sin vrede.”

”Vær gode naboer til Guds velsignelser og skræm dem ikke bort, da det er sjældent at en velsignelse forlader en person og derefter vender tilbage.” 

”Bevar din tunge!”

”Vind tilliden tilbage fra ham som betroede dig hans tillid og svigt ikke hvem der end har svigtet dig.”

”Afværg straffene ved at undgå uklarhed (hvad angår diskussioner om halal/haram) og tilgiv fejl begået af notabiliteter (lærde) på nær hvad angår Guds straffe.”

”Anråb Gud når du er sikker på Guds svar og vid at Gud ikke besvarer et kald foretaget af et forsømmeligt og uagtsomt hjerte.”

”Hvis Gud, den Almægtige, velsigner dig med rigdom, lad da resultatet af Guds velsignelse og ære forekomme ved/på dig.”

”Hvis Gud, den Almægtige, ønsker godhed for en given person så vil Gud lade folket være nødsaget til at bede personen om hjælp.”

”Hvis Gud ønsker godhed for en tjener (af Gud), gør Gud tjeneren opmærksom på religionen, afholdenhed i dette liv og lader ham se (dette livs) fejl og mangler.”

”Hvis Gud, den Almægtige, ønsker godhed for en husstand, betænker Gud dem skånsomhed.”

”Hvis Gud ønsker velstand for Hans folk da betænker Gud, den Almægtige, dem generøsitet og ærbarhed. Hvis Gud ønsker at et folk skal forgå, åbnes døren for svigt.”

”Når en leder bliver rasende da vil Satan være fremherskende.”

”Når Gud, den Almægtige, velsigner en af jer med godhed så lad ham begynde med ham selv og hans familie.”

”Hvis en af jer ser et ondt varsel bliv dog ved (med dine handlinger), hvis du gætter døm ej og hvis du misunder bliv ej tyrannisk.”

”Hvis du dømmer, vær retfærdig, og hvis du taler, tal i godhed da Gud er Godgørende og elsker dem der gør godt.”

”Hvis du støder på en mand som er ubetænksom i hans tale eller hvad der bliver sagt om ham, da er han ej en ægteskabsbryder ej heller en plage (djævel).”

”Når du, på din vej, møder syge bed da om at de må opnå et godt helbred.”

”Når de værste af folk sejrer, de ondeste af folk opnår ledelse og synderne bliver æret, lad da katastrofer være ventet.”

”Hvis en af jer gør noget, lad ham afslutte det.”

”Hvis du besidder magt over din fjende bed om tilgivelse som taknemmelighed for magten over ham.”

”Hvis en af jer kommer fra en rejse, medbring en gave, om så det er en sten.”

”Hvis to personer taler sammen, afbryd dem ikke ej heller grib ind i samtalen.”

”Hvis jeres ledere er de bedste af jer, de rigeste personer blandt jer er de mest gavmilde, og jeres handlinger først er udført efter rådføring iblandt jer, da er jordens overflade bedre for jer end dens indre (det er bedre at leve her end at dø). Men hvis jeres ledere er de værste af jer, og de rigeste blandt jer er de nærigste da er det bedre at dø end at leve.”

”Hvis hvad du ejer er tilstrækkeligt, bed ikke om hvad der kan gøre dig overlegen.”

”Ved Dommens Dag skal en troendes ben ikke slippe jorden indtil han er blevet spurgt om følgende: hans alder: hvordan han har tilbragt sit liv, hans ungdom: hvordan han har udnyttet hans ungdom, hans fortjeneste: hvordan han har opnået denne fortjeneste, og til sidst om kærligheden til os (værende Profeten og hans husstand).”

”Når en mand dør stopper hans gerninger på nær tre: en vedvarende velgørenhed, viden som der er draget nytte af og et godt barn som beder til Gud for ham.”

”Husk Gud, da Gud, den Almægtige, er Ham der støtter dig i hvad du ønsker dig.”

”Den laveste/værste af folk er ham som håner andre.”

”Der findes fire elementer som er et tegn på ulykkelighed: øjets inaktivitet (at være uden tåre), hjertets hårdhed, grådighed efter dette livs goder og fastholdelse af synder.”

”Der findes fire personer som vandrer i det smukkeste lys fra Gud: ham som står stærkt og ved hans handlinger udstråler trosbekendelsen ”Der er ingen anden Gud end Gud, og jeg er Guds sendebud”, ham som besvarer en plage ved at sige ”vi er alle Guds og til Ham vender vi tilbage”, ham der ved opnåelse af godhed siger ”al pris tilkommer alene Gud” og ham der begår en synd og siger ”jeg beder Gud om at tilgive mig og jeg fortryder og angre til Ham.”

”Der findes fire elementer som er påbudt enhver med intelligens og fornuft fra min nation: at lytte til viden, huske det, sprede det og handle derefter.”

”Vær barmhjertig overfor en nobilitet som imødekommer lavere stadier, en rigmand som imødekommer fattigdom, og en vismand der er fortabt blandt de uvidende.”

”Vær afholdende i dette liv og Gud vil elske dig, og afhold dig fra hvad der er i folks hænder, og folk vil elske dig.”

Med bedste ønsker om fred og i håb om en snarest fortsættelse.

At søge tilflugt hos Gud.

Profeten (fred være med ham og hans retskafne familie og ledsagere) bestod af en stor frygt og kærlighed til Gud. Intet var mere elsket af Profeten (fvmh) end at handle af Guds frygt. Ibn Umar har berettet at de i selskab med Profeten havde hørt ham sige: ”Min Herre, tilgiv mig og vær mig barmhjertig, De er den mest Tilgivende.” hundrede gange. Ingen var mere fordybet i tilbedelse end Profeten og han inkluderede altid alle profeterne i hans bøn. 

Kaldet til bøn.

Bilal al-Habashi kaldte til bøn og nogle gange Abdullah bin Masud. Men historien lyder om Bilal at han udtalte [sh]-lyden som [s] så når han kaldte til bøn sagde han ass-hadu i stedet for ash-hadu. Folk hånede og drillede Bilal og da Bilal informerede Profeten om dette sårede det Profeten dybt.  Han sagde til folket: ”Bilals [s] er [sh] nær Gud og Bilals [s] er meget bedre end jeres [sh].” Da den der kalder til bøn har en særlig position, en vigtig rolle om han vil, udvalgte Profeten dem nøje og de der har kaldt til bøn under Profetens tid var: Bilal, Abdullah bin Masud, Amr bin Umm Maktum, owss Abu Makhdura, Sa’d og Ziyad. Bønnen var ikke kun tiden for tilbedelsen af Den Almægtige, men også tiden hvor muslimerne udviste sammenhold og kraft. Profeten (fvmh) elskede tilbedelse og når han ikke udførte bønnerne, talte han med sin Herre.

Gråd under bøn.

Når Profeten (fvmh) bedte græd han af Gudsfrygt og flere har berettet at hans bryst brummede på grund af gråden. Når Profeten læste bestemte vers i den hellige Koran eller andre reciterede den hellige Koran for ham begyndte han at græde. Et af versene er verset 4:41.

At mindes Gud.

Guds sendebud havde altid travlt med at nævne Gud. Når han vågnede om morgen sagde han: ”Al pris tilkommer alene Gud i alle anliggender.” Hans kærlighed og passion gav sig til udtryk i hans ihukommelse af Gud.

Profeten Muhammad (fred være med ham og hans retskafne familie og ledsagere) var i konstant tilbedelse, da bøn afløste spekulation og spekulation afløste ihukommelse og ihukommelse afløste prædiken om godhed. Magen til gudsfrygt er svært at opspore og et sandt forbillede er værd at finde i Profeten.

Kærlighed til de fattige

En af Profetens (fvmh) storslået egenskaber var hans kærlighed til de fattige. Dybt i hans hjerte blomstrede en kærlighed og oprigtighed overfor dem. Han var fader, beskytter og tilflugtssted for dem. De modtog, fra ham, en ubeskrivelig godhed og gavmildhed. Han gjorde betaling af almisser obligatorisk af hensyn til de fattige. Abu Saeed har berettet at Profeten plejede at bede til Gud med følgende ønske: ”O Herre, lad mig leve i fattigdom, lad mig dø i fattigdom og genopliv mig blandt de fattige.” Han (Profeten) har ligeledes udtalt at ”den mest ulykkelige af de ulykkelige er ham som sammenligner fattigdom i dette liv med smerte i det næste.” Aisha spurgte Profeten om hvorfor han ønskede at blive genoplivet med de fattige og han svarede: ”De fattige indtræder Paradis fyrre efterår før de rige. Afvis ikke en fattig selv hvis du blot har en halv dadel at give ham. Elsk de fattige og opsøg dem fordi Gud vil opsøgte dig på Dommens Dag.”  

Gavmild

Det er uden tvivl at Profeten (fvmh) var meget generøs overfor fattige og de nødlidende. Historikere peger på en række forskellige eksempler, her er få:

Engang spurgte en mand Profeten om hjælp, og Profeten gav ham et stort antal får. Da manden kom tilbage til hans by sagde han til folket: ”Muhammad er gavmild på sådan vis at han ingen frygt viser for fattigdom.” 

Profeten løskøbte fangerne i Hawazin som var omkring 6.000 mennesker, og han er kendt for hans generøsitet hvad angik gaver bestående af kameler.

En kvinde gav Profeten en beklædningsgenstand da han havde brug for det. Han bar det og en af hans ledsagere beundrede beklædningsgenstanden. Profeten gav uden at blinke sin beklædningsgenstand til hans ledsager.

Da Profeten kom tilbage fra Hunayn kom en gruppe nomader til ham. De spurgte efter hans beklædningsgenstand og pressede ham imod et træ, tvang ham til at opgive hans beklædningsgenstand. Profeten sagde til dem: ”Giv mig min beklædningsgenstand tilbage. Hvis jeg ejede velsignelser i samme mængde som disse buske, så ville jeg dele dem imellem jer.”

En dag modtog Profeten en stor mængde rigdom fra Bahrain, den største mængde han nogensinde havde modtoget. Efter at han havde ofret sin bøn delte han rigdommen imellem hans ledsagere så det efterlod ham uden en del.

Profetens velgørenhed var ikke begrænset til de fattige men også dyrene nød godt af hans gavmildhed.

Han var den mest gavmilde af alle og den mest tålmodige. Den mest tillidsfulde og den mest skånsomme. Enhver der mødte ham ville nære ærbødighed for ham og enhver der omgås ham ville sandelig elske ham. Ali ibn abu Talib berettede: ”Jeg har ikke set nogen der er ham lig, hverken før eller efter ham.” og Aisha berettede at Profeten aldrig selv gav hans gaver men lod andre give dem til modtageren.

Beskedenhed

På trods af Profetens (fvmh) status så var han den mest ydmyge. Han plejede at sige til hans ledsagere ”Jeg er intet andet end en træl, jeg spiser og lever som en træl.” Han malkede selv hans får, lappede hans tøj og sko, servicerede sig selv og bar altid hans egne varer fra marked. En mand kom engang til Profeten og tilnærmede sig ham ved at sige: ”O De, den bedste af menneskeheden” og Profeten svarede: ”Det er Abraham!” Senere sagde han til hans følger: ”Pris mig ikke som Marias søn bliver prist, jeg er blot en træl. Sig at jeg er Guds slave og budbringer.”

En anden egenskab som er bemærkelsesværdig er Profetens (fvmh) askese lignende forhold til denne verden. Han vendte ryggen til dette livs glæder og fornøjelser, og levede livet som en fattig og nødlidende. Aisha har berettet: ”Profetens (fvmh) mave var aldrig fuld af mad. Han beklagede sig aldrig. Fattigdom var ham mere kær end rigdom og selvom han havde lidt under sult hele natten så afholdte det ham ikke fra at faste næste dag.”

Profeten (fvmh) sammenlignede dette liv med følgende historie. ”Hvad skal jeg med dette liv? Dette liv er som rytteren der ridder forbi et træ og sætter sig i dens skygge. Da skyggen er væk, ridder manden videre og forlader træet.”

Barmhjertighed

Profeten (fvmh) var barmhjertig overfor alle, selv hans modstandere. Han var barmhjertig overfor hans folk som betragtede ham som en løgner, afviste ham og prøvede at dræbe ham. Han bad aldrig om Guds vilje måtte vende sig imod dem. Profeten (fvmh) har sagt: ”Må Gud, Den Almægtige, gøre deres afkom til tilbedere af Gud og at ingen skal sætte noget eller nogen lig Gud.”

På grund af Profetens barmhjertighed besøgte mange nybagte forældre ham, for at han måtte velsigne deres spædbarn ved Guds vilje. Ofte skete det at et spædbarn urinerede mens Profeten holdte dem, og Profetens ledsagere ville skælde familien ud, men Profeten svarede hans ledsagere: ”Lad barnet urinere!” Hvorefter han bad Gud velsigne barnet og vaskede sit tøj og sig selv.

Ikke kun var Profeten barmhjertig overfor andre familier men specielt sin egen familie. Hans tjener Anas bin Malik har udtalt om Profeten: ”Aldrig har jeg mødt en som er mere barmhjertig overfor sin familie end Guds sendebud.”

Humor

En bemærkelsesværdig egenskab i Profetens (fvmh) personlighed var hans form for humor. En klassisk beretning fortæller om Profeten ved middagsbordet, siddende ved siden af hans svigersøn Ali ibn Abu Talib og som middagen skred frem havde Profeten (fvmh) samlet en lille bunke af dadelsten ved Alis plads. Da bunken havde nået en bestemt størrelse udbrød Profeten i et smil og sagde: ”O Ali ibn Abu Talib, hvor har  De spist mange dadler!”. En anden historie udspillede sig da en ældre dame kom til Profeten og bad så inderligt om at kunne indtræde Paradiset. Profeten svarede med et smil: ”Ingen ældre dame kommer i Paradis!” Damen begyndte at græde og Profeten måtte fortælle hende at alle som indtræder Paradis vil indtræde i en ung alder.” (Den hellige Koran 56:36-37)

Før Khawwat bin Jubayr al-Ansari blev muslim strejfede han omkring husene og begik hor med nogle kvinder. Når han blev spurgt hvad han lavede sagde han at han ledte efter hans kamel. Da han blev muslim spurgte Profeten ham humoristisk: ”Nå, hvad er der så sket med din kamel?” Han svarede: ”Islam har tøjlet den!”.

Profeten Muhammad (fred være med ham og hans retskafne familie og ledsagere) er ligeledes kendt for hans loyalitet, hans mod, hans foragts overfor arrogance og overlegenhed, og hans retfærdighed. Profeten (fvmh) er omtalt for hans renhed og orden. ”Islam er bygget på renhed” og med det opfordrede Profeten altid til renhed i alle anliggender. Han havde en kærlighed for parfumer og gjorde sig umagen i at vælge de rigtige dufte. Han lagde særlig vægt på parfumens gode duft og lethed, og en særlig duft, nemlig moskus, fangede hans opmærksomhed. Blandt hans aroma og atmosfæren der omringede ham var også hans yderst fine form for retorik og betænksomhed. Der er berettet at Profeten plejede at tie under fire omstændigheder: under tålmodighed, ved varsomhed, ved bedømmelse og spekulation.

Beundret af milliarder igennem tiden. Inspirationskilde til verdens største mænd og titlen som historiens mest indflydelsesrige mand tilhører vores alle elskede Profet Muhammad (fvmh). Karaktertræk så optimale og beundringsværdige, en personkarakteristik så elskværdige og et sind så smukt. Må Gud, den mest Barmhjertige, den mest Nådige, sende sine velsignelser over Profeten og hans retskafne familie og ledsagere. Må Gud, den Almægtige, vise Profetens følger nåde og barmhjertighed.

Denne afsked er ikke sorgmodig ej heller forbandet

Du er fortidens æon – datidens forelskelse

Jeg troede ved ordets magt at jeg havde mødt kærligheden

Troede jeg aldrig skulle elske igen

Det er med et kærligt farvel at jeg forlader dig

Jeg hader dig ikke ej heller ligger vreden mig til sinde

Du var mit livs kærlighed, men kære æon, blomsten visnede

Blomsten du forærede mig i Edens forfalskning

Den blomstrede i to årtier – aldrig havde jeg set en sådan skønhed

Men vi begge ved at rosens blade tilsyneladende var og tornene skarpe

I al uvidenhed lod jeg forelskelsen stå i flor

Men du mødte aldrig mine behov

Jeg søgte din kærlighed men du søgte menneskernes afhængighed

Jeg søgte din opmærksomhed men du sendte mig tomme blikke

Du log mig i stikken og lod mig drukne hen i sorg

Du stoppede ikke min handling ved dårlige ønsker

Ej heller opfordrede du min sjæl til at trives

Det er med et kærligt farvel at jeg ser dig stå tilbage

Jeg afskyr dig ikke ej heller ligger bitterheden mig til sinde

Jeg elskede dig men fandt en ny kærlighed

Du må forstå at dette er langt mere end en forelskelse

Jeg fandt min sjæleven og min skæbne

Mit hjertes fuldkommenhed og min sjæls længsel

Du er uvidenhedens evighed og jeg fandt islam

Farvel

Dette må være mit ultimative kærlighedsbrev

Den usagte kærlighed dog blomstrende ved lyset

Kærligheden som er årsagen til mit bankende hjerte

En kærlighed så uskyldig og øm

En kærlighed så inspirerende og essentiel

Kærligheden som er ekstrakten af legemets liv

Kærligheden som er omegaet af hjertet

At elske er minimalt for en kærlighed så unævnelig 

Ordet er sandelig et fængsel for mine følelser

At takke virker ubrugeligt for en kærlighed som denne

En kærlighed som fortjener al tak og gyldne gaver

Men forlanger ingen erkendtlighed ej heller tak

Den er såre simpel og dog vanskelig at beskrive

En kærlighed så maksimal i sin virkning og lader sig være åbenbar

Som blomsterknoppernes spring ved årets fødsel

Og hvad er jeg? Blot en ydmyg sommerfuglelarve under kærlighedens magt

Forvandlet, budt velkommen til friheden – til livet

Foranderlig for altid og aldrig den samme

Under kærlighedens navn og ved Den Almægtiges vilje

Bad uvidenhedens mørke æon om et kærligt farvel

Fortryllet under kærligheden hvor elsker er ubrugelig

Dette er min ultimative kærlighedshistorie

Og hvem er jeg? Jeg er lys, forelsket og fængslet under den guddommelige kærlighed

Jeg er af den generation som blev opdraget i kernefamilien

Som blev til to og måtte finde glæder i dette

Det betød ekstra julegaver – Men julen blev pludselig ubetydelig

Jeg er af den generation som blev opdraget til at kunne alt

Troen på sig selv under jantelovens præmisser

Og dog – janteloven fik et hug ved fascinationen af USA

Jeg er af den generation der lærte at forsvare alle

At elske og forstå alle i et fordomsfuldt land

Hvor solarium er in men naturlig kulør farligt

Jeg er af den generation der fik dannebrog på lagkagen

Men dannebrog fik pludselig en central rolle i vredens udfoldelse

Hvor ytringsfriheden nåede udover sine sædvanlige grænser

Jeg er af den generation hvor skandaløshed nåede nye højder

Hvor hud kun var et spørgsmål om at vise

Og engangsaffære betød fromhed

Jeg er af generationen af nye pædagogiske æoner 

Hvor mobning blev taget om men aldrig talt om

Hvor urolige børn blev medicineret og mobil-liseret

Jeg er af den generation som gjorde kirken til et museum

Hvor super-markeds-religionen blev lanceret

Og tilbedelse kun praktiseret under pop-idolernes glans

Jeg er af min generation men milepæle fra min generation

“Døden er rejsen og testamentet din kuffert!”

Du vil måske anse mig som en sortseer! En humørdræber og en sand lyseslukker men fakta er at vi alle skal møde døden. Uanset om du anser døden for at være en mørkklædt skikkelse, en ånd, manden med leen eller et split sekund der passere forbi. Uanset om du vil svøbes i hvide klæder, ligges i en kiste, brændes og drysses udover havets bugtende bølger – så skal vi møde døden! Reinkarnation, skærsilden eller Dommens Dag – uanset tro så skal vi efterlade noget når vi dør. Det er det efterladte jeg vil fokusere på og bestemt hvordan man skriver sit testamente.

Abdullah bin Umar beretter at Profeten (fvmh) har sagt: Det er ikke tilladt for nogen muslim som har noget at efterlade sig at gå i to nætter uden at skrive sit testamente og have det ved hans side” (Sahih Bukhari 4, 51, 1)

 Profeten (fvmh) har sagt at den som dør uden at have skrevet sit testamente dør en jahiliya (uviden) død (almuqnea s. 101)

 Jaffar Al-sadiq har berettet: “En muslim bør ikke falde i søvn hvis hans testamente ikke ligger under hans pude” (mesbah almutahjed s. 14)

 Det er derfor pålagt muslimer at skrive et testamente før de dør – men hvad skal et testamente indeholde?

Du skal nedskrive svar på følgende spørgsmål:

Den spirituelle del

Har jeg forsømt mine bønner hvor det var forpligtet for mig at bede? Hvis ja, hvor mange?[i]

Har jeg forsømt faste hvor det var pålagt mig at faste?[ii]

Har jeg forsømt valfarten hvor jeg havde penge til rejsen?[iii]

Har jeg forsømt mine almisser som jeg er forpligtet til at betale?[iv]

Har jeg brudt mit løfte overfor Gud?[v]

Har jeg betalt for mine synder?[vi]

Den økonomiske del

Har jeg ophobet gæld?

Ligger jeg inde med nogle genstande som ikke er mine?

Hvad ejer jeg og hvad skal en tredje del af mine ejendele gå til efter min død?[vii]

Den ”sociale” del

Hvem skylder jeg en undskyldning?[viii]

Hvem skal jeg skrive breve til?

Til sidst.. men ikke mindst: Hvordan skal min begravelse foregå?

Døden er ikke et uhyggeligt og skræmmende emne men derimod en realitet vi alle vil møde. Nogle er forpligtet til at mindes døden, og for andre er det fjernt. Dog er døden et af de eneste emner vi kan vide med sikkerhed at vi vil møde. Når vi skal på en rejse pakker vi en kuffert indeholdende hvad vi tror vi får brug for – mødet med døden er en rejse og testamentet er din kuffert.

Bedste ønsker om fred

Efter daglige henvendelser omkring islamiske ægteskaber har jeg valgt at poste et indlæg derom. I anledningen fandt jeg en rigtig god artikel om hvad man skal kigge på når man vælger sin livs partner. I og med at følgende elementer er fundamentale for den partner man skal vælge fortæller det ligeledes om det islamiske fokus i et ægteskab.

Når vi samarbejder i skolen har vi et klart indtryk af hvem vi arbejder bedst sammen med for at opnå det bedste resultat. Når vi samarbejder på tværs af virksomheder ligger vi al kraft og energi i at samarbejdet skal lykkes. Men hvorfor er det at skilsmisseraten er så høj – giver vi virkelig så hurtigt op?

For at aflive en myte: det er ikke forbudt at blive skilt når man er muslim – men skilsmisser ryster Guds trone – tronen værende de troendes hjerter. En anden myte der bør aflives: det er ikke forbudt at elske sin ægtefælle

For at undgå en fremtidige skilsmisse bør man overveje valget af partner som om man skal samarbejde resten af livet – for det er det man i virkeligheden gør – samarbejder om børneopdragelse, om et lykkeligt hjem og en stabil fremtid.

Gå ind i et ægteskab velvidende om dine rettigheder og sikker på at din partner respekter disse.

Følgende 10 ting er essentielle i valget af ægtefælle:

1. Gift dig ikke i håb om at han/hun ændre sig! Du kommer, som udgangspunkt, ikke til at kunne ændre din partner så vær tilfreds ved personens egenskaber til at starte med.
2. Vægt egenskaber højere end kemi/følelser – er han/hun ydmyg, god og ansvarlig?
3. Tilsidesæt ikke din partners behov/følelser – en kvinde har brug for at blive elsket og en mand har brug for anerkendelse og værdsættelse. For at få en kvinde til at føle sig elsket husk tre elementer: Opmærksomhed, ømhed/hengivenhed og værdsættelse. For at få en mand til at føle sig elsket husk på følgende elementer: Respekt, beroligelse og lindring/befrielse.
4. Vælg en med samme planer for livet – I skal gro sammen ikke hver for sig
5. Undgå seksuel kontakt før ægteskab – lad ikke irrationalitet ødelægge et så vigtigt valg
6. Der er fire spørgsmål som du skal kunne sige ja til:
   1. Respekterer og beundrer jeg personen?
   2. Stoler jeg på personen?
   3. Føler jeg mig sikker (følelsesmæssig sikker)?
   4. Føler jeg mig rolig og fredelig omkring personen?
7. Følg din mavefornemmelse og læg mærke til om du føler dig sikker ved personen – har han/hun en kontrollerende adfærd eller problemer med vrede?
8. Vær åben overfor hinanden – lyt ikke kun til hvad han/hun har at sige men også hvordan han/hun siger det.
9. Husk at ingen andre er ansvarlig for din egen lykke – så tro ikke at hvis du er ulykkelig alene at du kommer til at være lykkelig med en anden.
10. Undgå en person som er følelsesmæssig utilgængelig.

Med bedste ønsker om held og lykke

For at læse hele artiklen:

http://muslimvillage.com/2011/10/27/15806/10-ways-to-avoid-marrying-the-wrong-person/

..En fortsættelse af Profetens (fred være med ham) karakter

Tålmodighed, overbærenhed og mild

Blandt nogle af hans mest exceptionelle karaktertræk var hans store tålmodighed og overbærenhed. Han var den bedste af alle og historikere har noteret mange eksempler, her kommer nogle få:

Anas bin Malik (Profetens følger) har berettet: Engang da jeg var ved Profetens (fvmh) side, og han bar en beklædningsgenstand der var ved at gå op i sømmene, trak en mand i Profetens klæde så det sårede hans hals. Manden græd til Profeten og sagde: O Muhammad, læs Guds rigdom på disse to kameler. Læs sandelig ikke din rigdom eller din faders! Profeten svarede manden mildt: Rigdommene er Guds og jeg er Hans slave. Derefter smilede Profeten til manden og sagde: Ville det være til gengæld for hvad du gjorde imod mig? Og manden svarede klart nej, ”Man gengælder ikke en dårlig handling med en dårlig.” Profeten smilede og beordrede hans følger til at læsse dadler og byg på mandens kameler.

Bajayr bin Zuhayr blev muslim og på grund af hans brors utilfredshed derved skrev han Bajayr digte hvor han skældte Bajayr ud og kritiserede islam. Bajayr blev ked af det og gik til Profeten forklarede om hans bror Ka’bs digt imod islam. Der blev befalet at Ka’b måtte møde døden, og da søgte Ka’b tilflugt hos stammen men ingen besvarede hans kald. Hans bror Bajayr havde sendt ham et brev for han forklarede at hvis han søgte om tilgivelse så ville Profeten imødekomme ham og ingen ville tilspørge ham om hvad han har gjort før han blev muslim. Ka’b drog til Medina hvor han mødte Profetens svigersøn Ali ibn Abu Talib der viste ham vej til Profeten. Ka’b mødte Profeten i moskeen hvor han præsenterede sig selv: ”O Guds sendebud, jeg er Ka’b bin Zuhayr. Flere af Profetens ledsagere svor at de ville slå Ka’b ihjel på grund af hans fjendskab imod islam, men Profeten bebrejdede hans ledsagere for deres uacceptable adfærd og bød Ka’b velkommen. Ka’b reciterede hans berømte digt:

”Sandelig er budbringeren et lys som vi guides ved

Og et stramt sværd omringet af Guds ord.”

Profeten gav ham hans beklædningsgenstand som en gave og bød ham velkommen (til islam).

Før Zayd bin Sa’nah blev muslim kom han til Profeten for at få de penge tilbage han skyldte ham. Han træk i Profetens klæde så hans skulder blev blottet, talte hårdt og vredt til Profeten. Omar (Profetens følger) skældte Zayd bin Sa’nah ud men Profeten smilte og sagde til Omar: ”Zayd bin Sa’nah og jeg har behov for andet end dette. O Omar, du burde bede mig om at betale min gæld til ham på en behagelig måde og bede ham om at bede om hans penge med gode maner.” Profeten gav ham hans penge tilbage og tyve Sa ekstra[i].

Før Wahshi blev muslim dræbte han Profetens onkel Hamza, men Profeten tilgav ham og tilkendegav til alle hans fjender i Mekka: ”Gå, i er frigivet!”

I kampen ved Uhud havde Profeten brækket et stykke af sin fortand og hans pande var såret, hvor hans følger bad ham bede Gud om at skade fjenden. Profeten svarede: ”Jeg er ikke kendt for at forbande, men for barmhjertighed. O Gud, retled mit folk fra uvidenhed!”

Fortsættes..  

”Jeg bar den lille bog om hans sædvane i tasken som en turist lige ankommet til storbyen. Vejene kunne fører mig alle steder og byens larm skulle distrahere mig. Men jeg holdte fast i bogen, ve ikke fra dens side. Bogen om hans sædvane blev mit kort. Kortet der skulle guide mig i vildnisset af denne by (verden).”

”Hans sædvane er mit kompas!”

Med bedste ønsker om fred,

De forrige gange har jeg koncentreret mig om Profetens sædvane via hans udtalelser men denne gang har jeg valgt at fokusere på hans karakter. Hvilke egenskaber havde denne mand som har inspireret mennesker verden over igennem generationer? Hvilke egenskaber skal vi bestræbe os på at besidde og hvordan lærer vi bedst af hans sædvane?

Viljestyrke

Viljestyrke er et af de elementer som store mænd (og kvinder) igennem tiden er blevet husket ved. Dem der gik over i historien og mindes i dag er alle mennesker af viljestyrke. Viljestyrke er en af Profetens største egenskaber da viljestyrke stod som en fast pæl mens jorden rykkede sig for ham. Da han først begyndte at prædike mødte han en hård modstand men fast stod han, urokkelig som en klippe. Han skænkede det ikke en tanke at han stod alene, med en håndfuld følger, mod hvad der kunne virke som en større magt. Det er blevet noteret at han skulle have sagt til sin onkel: ”Ved Gud, kære onkel, selv hvis de placerer solen i min højre hånd og månen i min venstre for at jeg måtte opgive denne sag, vil jeg aldrig opgive før jeg skal dø for min sag..”

Viljestyrke – hvor meget viljestyrke består vi af?

Høj morale

Det siges om Profeten at han var ulig alle andre i hans morale og maner. Hans adfærd var ulig fra selv de tidligere profeter og resten af menneskeheden. Med hans morale tiltrak han hjerter, selv hjerterne hos hans fjender. Med hans adfærd samlede han nationen og førte dem ud af deres daværende situation. Der står skrevet i den hellige Koran om Profetens morale: ”Og dit liv og din lære er bygget på høje moralske egenskaber” (68:4). Det var af natur at Profeten havde så høj morale og god adfærd, historikere har udtalt at Profeten hadede forfalskede af ens person, så som dem der udgiver sig for at være af anden natur, og kunstighed. Lad mig komme med et par eksempler fra hans adfærd og morale:

En mand havde set sig ondt på Profeten og hver dag når Profeten passerede smed manden jord og aske efter Profeten. Da manden blev syg besøgte Profeten hans hus og konen åbnede: ”Din mand har gjort os van til hans adfærd, og da han pludselig stoppede undrede jeg mig, frygtede at han var ramt af sygdom. Derfor jeg nu besøger jer.” Sagde Profeten og da manden hørte dette valgte han at følge Profeten.

Det samme eksempel er tilfældet i historien om den ældre dame fra mit tidligere indlæg: http://alnour313.wordpress.com/2011/02/10/yaaaa-rasoolallah-%e2%80%93-livet-er-en-%c3%b8de-slette-og-du-er-mit-kompas/

Når en person mødte Profeten på gaden så ville Profeten ikke afslutte og forlade stedet før personen ville. Hvis en person gav ham hånden ville han ikke slippe før personen slap.

Han talte aldrig på en nedladende facon men altid venligt og han komplimenterede altid de personer han mødte.

Da en mand kom til Profeten men ikke turde tale af frygt for hans profet status sagde Profeten: Jeg er intet andet end en søn af en kvinde fra Quraysh som spiste revet kød i Mekka.

Profeten opdelte sin tid imellem hans følger. Mødte den ældre og den unge, den frie og slaven med smil og uden at udvise nogen form for vrede på nær ved tider hvor han så en dårlig handling.

Aisha (Profetens kone) har berettet at ingen havde maner som Profeten, når en af hans følger eller en fra familien kaldte på ham besvarede han deres kald med: ”Til din tjeneste”. Hun tilføjede: Profetens morale og gode adfærd er som Koranen hvor betydninger og egenskaber aldrig ender.

Ali ibn Abu Talib (Profetens svigersøn) har berettet: ”Profeten ville aldrig give nogen et håndtryk og dernæst fjerne hånden først og aldrig har han forladt en samtale først. Han ville aldrig afbryde hvis nogen diskuterede eller førte en samtale med ham, og ville aldrig læne sig tilbage før alle havde sat sig.

Når han spiste i selskab med andre var den første til at spise og den sidste til at stoppe (for at hans gæster ikke ville stoppe fordi han stoppede og dermed sikrede han at hans gæster gik derfra mætte). Han lænede sig aldrig op af noget mens han spiste og han spiste altid kun det mad som var lige foran ham (for ikke at afbryde de tilstedeværende). Når han drak vand drak han af tre omgange for han drak aldrig store mængder på samme tid. Hans højre hånd brugte han til at spise, drikke, tage og give.

Når han bad til Gud, bad han tre gange og når han bad om tilladelse bad han tre gange, men når han talte, talte han kun en gang. Hans tale var så ren og klar at alle kunne forstå og høre det. Når han talte strålede han af det reneste lys. Han talte aldrig om hvad han hadede og når han gik, gik han som om han gik ned af en skråning (forsigtigt).

Dem der mødte Profeten har udtalt at de aldrig har mødt nogen lig ham.”

Fortsættes…